HAPE Garage anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Materiale: Bæredygtigt træ | Mål: 48 x 30 x 37,5 cm | Varenr. 5650

"Herhjemme har vi virkelig været glade for garagen i træ fra Hape. Garagen har budt på mange timers sjov og leg. De tilhørende biler kører super godt, og helikopteren er en rigtig fin og sjov detalje! Alle detaljer og funktioner i sættet fungerer. Alt er gennemtænkt, og kvaliteten er super høj..."

En anmeldelse af HAPE garage 5650

Vi har en 2-årig dreng, som længe har været vild med biler. Det har resulteret i, at bilsamlingen herhjemme efterhånden er vokset os over hovedet. Mateos biler bliver dagligt parkeret i vindueskarmen side om side med hinanden.

Vi vil rigtig gerne have vores vindueskarm tilbage, da bilerne fylder en del efterhånden. Vi har derfor kigget på mulige opbevarings og parkeringsmuligheder til bilerne.

Det er derfor med stor glæde, at vi har fået lov til at teste HAPE's bilgarage i træ for Legebyen.dk

Det praktiske om Garagen fra Hape

Garagen fra Hape er anbefalet fra +3 år, er lavet af træ og måler hele 48 centimeter i højden, 30 centimeter i dybden og 37,5 centimeter i bredden.

Pakken indeholder; elevatortårn, bjælker, helikopterplads, 3-plans parkeringsmuligheder, ramper, to hybridbiler i rød og blå, stander til opladning, én helikopter og selvfølgelig skruer.

Samlingen af garagen er ligetil

I pakken medfølger en god samlingsmanual og man er derfor ikke i tvivl om, hvor de forskellige dele hører til. Det hele er nemt og ligetil, så det eneste man har brug for er en boremaskine. En boremaskine ville klart være at foretrække, da det er nemmest og hurtigst.

Samlingsprocessen var ikke noget Mateo, kunne deltage i. Der er simpelthen for mange skruer og dele til, at det ville fungere bare nogenlunde. Vi havde derfor valgt at samle garagen til ham, imens han var i vuggestue. Det var en rigtig god ide, for havde Mateo set garagen inden den var blevet samlet, var han blevet ellevild. Det kunne hurtigt blive meget svært at forklare ham, at han skulle vente de ti minutter, som garagen fra Hape tog at samle.

Legen vil ingen ende tage

Da Mateo kom hjem fra vuggestue, var det første der mødte ham i stuen garagen fra Hape. Med et stort smil vender Mateo sig om. Han kigger på os, og han griner. Vi fortæller ham, at garagen er til alle hans biler. Vi får et bekræftende nik, og Mateo løber hen til garagen. Til garagen medfølger allerede to biler og en helikopter.

Helikopteren blev som det første undersøgt. Hurtigt fandt Mateo ud af at propellen kunne dreje meget hurtigt rundt. Mateo begyndte på bedste vis at imitere lyden af en helikopter. ( Den er ikke selvlært. Det lød allermest, som når far prøver, at få Mateo til at spise broccoli til aftensmaden ). Altså godt med spyt og en motor der mildest talt lyder til, at have godt af en god omgang olie.

Helikopteren fik sig en god flyvetur gennem hele huset, før den landede på helikopterpladsen øverst på garagen. Det var noget af en flyvetur. En lettere forpustet Mateo gik nu i gang med at køre rundt med sine to biler. De to biler kørte super. Den røde bil placerede Mateo hurtigt på tredje etage.

Herfra fik bilen lov til at tage turen ned ad rampen og videre ned til anden etage. Det gik hurtigt, og Mateo var solgt. Den blå bil fik Mateo kørt ind i elevatoren, og far viste Mateo, hvordan elevatoren fungerede. Der gik ikke lang tid før Mateo selv kunne styre elevatoren. Det fik han rigtig meget tid til at gå med. Mateo undersøgte hvad der skete, hvis man kørte to biler ind i elevatoren. Han fandt hurtigt ud af, at det så blev en smule hårdere at hejse bilerne videre op.

Mateo viste hurtigt interesse for opladerstationen. En rigtig fin detalje ved garagen fra Hape er, at opladningen af bilerne, foregår som i den virkelige verden. Mateo kan selv få lov til at “sætte” opladeren i bilerne. Herefter kan han sætte laderen pænt på plads tilbage i standeren. Der mangler ikke ladere i garagen, der er hele tre af dem!

Mateo fik både parkeret på taxaholdepladsen og handicappladsen. Mateo fik også kørt mod ensretningen, og en af bilerne “kørte” da også ud over kanten på rampen. Nu er det heldigvis bare en leg, så vi så igennem fingre med diverse overtrædelser af færdselsloven. Mateo havde det sjovt, og det er selvfølgelig det vigtigste!

Garage med flere funktioner

Garagen fra Hape har flere super seje og fine funktioner. Til start ligner det jo noget man kunne støde på i den virkelige verden, hvilket bekræfter os i, at det er et rigtigt godt og kreativt stykke legetøj. Der er både markeret almindelige parkeringsbåse op, handicappladser, holdeplads til
taxaer samt pile rundt omkring på de forskellige etager.

Den helt store funktion ved garagen er klart den seje elevator. Her kan Mateo hejse bilerne fra tredje etage hele vejen ned til første etage.

For at kunne hejse bilerne op eller ned skal Mateo dreje på en stor rund klods. Det er super enkelt, og Mateo fandt hurtigt ud af, hvordan det fungerede. Elevatoren er en god måde at komme fra toppen til bunden, rigtig hurtigt!

Den fine opladningsstation, som kan tanke bilerne med el, er endnu en super fin detalje ved garagen. Mateo lærte hurtigt at oplade sine biler, og det har Hape gjort rigtig nemt. På bilerne er der nemlig et hul til opladeren. Den detalje fangede Mateo hurtigt, og så var opladningen af bilerne ellers i gang! Det fik Mateo lang tid til at gå med, kunne man også tanke helikopteren?

Det kunne man som sådan godt. Det er dog ikke et hul i helikopteren til opladning. Men man kan altid lades som om og lade fantasien få frit løb.

Rengøringen af garagen er super let, da en fugtig klud kan klare det hele.

Kvaliteten er helt i top

Garagen fra Hape er af virkelig god kvalitet. Alt fra træet til farverne står knivskarpt. Ramperne op til de forskellige etager skal blot hægtes på en elastisk snor. Det er virkelig smart da det gør at ramperne kan give sig lidt, og de samtidig bliver på plads. Det gør, at ramperne ikke falder ned hele tiden, hvilket hurtigt ville ødelægge en rigtig god leg.

Elevatoren har efterhånden kørt rigtig mange gange op og ned herhjemme. Den kører stadig upåklageligt, som den aldrig var blevet brugt før. Dette er igen et kæmpe plus, da det virkelig er en af de funktioner, som gør garagen fra Hape til noget helt specielt.

Standeren til opladning af bilerne er igen et glimrende eksempel på den høje kvalitet. Snorene til opladningen er meget medgørlige. Selv efter en masse timers opladning af bilerne, fungerer funktionen helt optimalt.

De to hybridbiler, der følger med garagen, er super gode. Bilerne kører rigtig godt og her har Hape (igen) gjort deres til den bedste køreoplevelse for Mateo. Hjulene er lavet af en slags gummi, som får bilerne til at suse afsted og kører fuldstændigt glat. Vi havde forventet os, at hjulene var lavet af træ. Det var de ikke, og fordele ved dette er, at de ikke laver mærker i garagen og at træhjul har det med at køre mindre glat. Så vi blev positivt overrasket over de gode hybridbiler!

Vores vurdering af HAPE garagen

Herhjemme har vi virkelig været glade for garagen i træ fra Hape. Garagen har budt på mange timers sjov og leg. De tilhørende biler kører super godt, og helikopteren er en rigtig fin og sjov detalje!

Alle detaljer og funktioner i sættet fungerer. Alt er gennemtænkt, og kvaliteten er super høj.

Mateo mangler absolut ikke parkeringsmuligheder til alle hans biler mere. Mateos biler har nu - alle sammen - fået en garage i første klasse, der oven i købet byder på egen elevator, opladningsstander, helikopterplads, servicestation og hele 3 etager.

Hvad mere kan man ønske til sine elskede biler?

- Camilla Jakobsen

Læs også anmeldelsen af Rumstationen fra HAPE

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjHape

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen