Gonge Balanceline (Slack Line) anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 - 10 år | Mål: L:73 x B:10,5 x H:8 cm | Max. brugervægt < 100 kg.

"Når leg og læring i legetøj kombineres, klapper jeg som mor og som forbruger virkelig i hænderne. Og Signe leger. Hun smiler og griner, når hun giver sig i kast med at bygge op og balancere..."

En anmeldelse af Gonge’s Build ‘N Balance® Slack Line

Op og gå på line...

Jeg er mor til Signe på snart 4 år, og vi er sammen ret vilde med at teste kvalitetsprodukter. Og med legetøjet fra danske Gonge har vi absolut ikke med en undtagelse at gøre! Både Signe og jeg er solgt... (I virkeligheden er lillebror på 1,5 år også virkelig begejstret. Han vurderes dog inhabil i denne anmeldelse, da det måske lige så meget skyldes vigtigheden i at følge med sin storesøster).

Signe har i sin børnehave stiftet bekendtskab med Build N 'Balance®-serien fra danske GONGE, og hun JUBLEDE, da jeg fortalte hende, hvad der var kommet med posten.

Hun har mega gode og positive erfaringer med de forskellige produkter, og selvom hun allerede har brugt timer på dem i børnehaven, indbyder de til endnu flere timers skøn leg herhjemme. På de første dage har vi allerede rundet de første mange timer!

Udviklingen af børns motoriske evner

I over 50 år har firmaet GONGE ønsket at fremme udviklingen af børns motoriske evner.

Det kommer tydeligt til udtryk i Build N 'Balance®-serien, hvor bl.a. Slack Line indgår. Her udfordres og trænes børnenes balance, ved "at gå på line".

Slackline balancelinen er udstyret med et 5 cm. bredt bælte af polyester til at balancere på og en metalmekanisme til at stramme linen, hvis det er nødvendigt – der medfølger vejledning hertil. Samlet måler den L: 73 cm, B: 10,5 cm, H: 8 cm og kan bære over 100 kg brugervægt.

Et stort plus ved Build N 'Balance®-systemet er, at der altid kan tilkøbes flere elementer, som let kan indsættes i en eksisterende balancebane.

Læs mere i anmeldelsen af Gonges Balanceplanker (Balance Planks)

Læs mere i anmeldelsen af Gonges Vippe (Rocking Plank)

Læs mere i anmeldelsen af Gonges Træstamme (Log Plank)

Den simpleste form

Den simpleste form er en balanceplade med to toppe. Dvs., at der med Slack Line skal tilkøbes to røde, to gule eller to orange toppe – eller et miks af disse.

Hver top består af en rillekant, hvor Slack-Line (eller en af de andre balanceelementer) meget simpelt placeres ned i. Den skal ganske enkelt bare lægges hen over rillekanten på en top, og så bliver den der.

Den vejer ikke mere, end at Signe på 3,5 år selv kan flytte rundt med den. Hun kan derfor selv være med til at samle og bygge op. Det gør, at hendes fantasi og kreativitet med det samme kommer til udtryk, fordi hun bare kan gå i gang med at sætte sammen.

Ved at placere Slack-Line på forskellige niveauer på toppene, kan den ligge i en højde mellem 10 cm og 24 cm. Det medfører stor fleksibilitet i vanskelighedsniveauet, der altså kan varieres for at passe til forskellige børns, forskellige udviklingsniveauer og mod.

Ved at placere Slack-Line i nederste rille på den ene top og i øverste rille på den anden top kommer den ikke til at ligge vandret – det vanskeliggør at balancere på den, men er en genial måde at udfordre også de større børn eller børn, der er blevet fortrolige med Slackline på mere simple niveauer.

Med en hånd fra en voksen

Min erfaring siger, at Slack-Line "gå-på-line" elementet er en af de sværeste dele i Build N 'Balance®-systemet, og målgruppen er da også her 4 - 10 år (ikke 3 - 10 år, som ved andre af elementerne). Den er smallere at gå på med det bare 5 cm brede bælte, som ikke er så fast at træde ud på som det plast, de øvrige balanceelementer er lavet af.

For Signe på knap 4 år er Slack Line stadig for svær for hende selv, selvom den er placeret bare 10 cm. fra jorden. Men med en hånd fra en voksen kan hun.

Jeg ser og oplever, at hun udvikler sig, jo mere hun bruger de forskellige balanceelementer, og hun bliver også mere fortrolig med Slack-Line. Men heldigvis er der læringspotentiale også efter mange timers leg allerede.

Jeg har spurgt Signe, hvad hun vil fortælle andre børn om linen. Hun remser op: ”Den er sjov. Man kan gå på den. Man kan godt selv lave den. Jeg vil fortælle, den lyder god (Hvad det så end betyder…;)). Man kan godt gå på den, selvom den er lidt svær. Og det var alt det.” I mine ører får den positiv anmeldelse fra børneperspektiv.

Essensen i Build N 'Balance®-systemet

Det, der er essensen i Build N 'Balance®-systemet er at styrke børnenes balance.

I fokus er den vestibulære sans, som netop er den sans, der sørger for, at vi kan holde balancen.

Sanseorganet befinder sig i det indre øre og indeholder en væske, som sættes i bevægelse, når hovedet bevæges. Små fimrehår opfanger dette og sender besked til hjernen, så den kan registrere hovedets stilling og bevægelser i alle planer.

Det er også derfor, jeg gynger med mine børn, slår kolbøtter, giver dem flyveture, osv. Med Build N 'Balance®-systemet får vi på en ny og sjov måde balancetræningen rykket lige ind i stuen.

Ikke med læring som overskrift for børnene, men med leg som overskrift.

For balancebanerne er ikke andet end leg for min datter.

Når leg og læring i legetøj kombineres, klapper jeg som mor og som forbruger virkelig i hænderne. Og Signe leger. Hun smiler og griner, når hun giver sig i kast med at bygge op og balancere.

Hun leger ”Jorden er giftig”, og at idolet Dronning Elsa har lavet is under banen, hvorfor hun naturligvis ikke må træde forkert. Hele hendes krop arbejder på at holde balancen og holde sig oppe.

Slack-Line balancelinen kan sagtens bruges individuelt - med mulighed for forskellig sværhedsgrad ved hjælp af toppene, men kan også sagtens kombineres med de øvrige elementer fra Build N 'Balance®-systemet, som kan give god variation, da hvert element dér udfordrer på forskellig vis.

Det er mere naturligt

En udfordring kan være, at en bane - afhængig af hvor udvidet den er - kan fylde en del i stuen. Men helt ærligt: Når den ligger der, indbyder den børnene til at tage den i brug.

Det er mere naturligt for Signe at træde op på et balancebræt eller hen over en top, end at gå udenom. Og når stuegulvet så på et tidspunkt alligevel skal ryddes, kan toppene stables og de forskellige bræt placeres i acceptabel bunke (hilsen et absolut ordensmenneske, der i øvrig indretning tilmed kan være farveforskrækket.. men pang-farverne her lokker de små. Jeg må jo indrømme det igen og igen ;-) )

Vi har en klar forventning om, at vi skal lave seje, kreative balancebaner i haven til foråret, hvor vi tager Build N 'Balance®-systemet med udendørs.

Familien Gonge startede 'Skoleforlaget Gonge' i 1966 som forlagsvirksomhed og producerede og markedsførte uddannelsesmateriale især til børnehaveinstitutioner i Danmark. Siden da er virksomheden ændret og blevet en global udvikler af kreativ læring.

Tippepunktet for virksomheden kom med et enkelt produkt, Giant Top, et legetøj produceret til børns leg og bevægelse. Dette voksede ud til et bredt og varieret udvalg af legetøj og værktøjer, der etablerede en filosofi om stimulerende bevægelse samt netop den kognitive og sociale udvikling.

Build N 'Balance® evalueres og udvikles konstant og introducerer nye dele og funktioner til at tilbyde endnu mere udfordrende legemuligheder.

Vi ser frem til mere!

- Elisabeth Kristensen

Køb Balanceline (balance slack line) - som løsdel til din Gonge balancebane.

Køb et sæt med 2 røde toppe og 1 Slack-Line balanceline

Køb et sæt med 2 orange toppe og 1 Slack-Line balanceline

Køb et sæt med 2 gule toppe og 1 Slack-Line balanceline

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjGonge

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen