Hos Legebyen.dk kan vi godt lide miljøvenlige produkter af naturgummi fra gummitræer og derfor vil vi gerne fortælle dig lidt mere om gummitræer, som både bruges til produktion af trælegetøj, samt til at lave naturgummi, som bruges i andre typer legetøj.
Hvem fandt på at lave naturgummi?
Her får du en kort historie om gummi fra gummitræer - der eksempelvis bruges i de bløde gummidyr fra Green Rubber Toys, i Wonderworld træbilernes dæk, samt i almindelige bildæk, cykeldæk, elastikker, lim, gummihandsker, viskelæder, skosåler, babysutter og kondomer. Naturligt gummi blev opdaget af de indfødte sydamerikanere, længe før ankomsten af europæiske opdagelsesrejsende. I det 16. århundrede fandt maya indianerne ud af at koge gummiet fra gummitræerne og forme det til bolde, som blev anvendt til at spille mesoamerikanske boldspil.
I 1876 smuglede en gruppe engelske forretningsfolk gummi træernes frø ud af Amazonjunglen og ind i den britiske botaniske have, hvor det lykkedes dem at så nogle mere holdbare hybrider, som sjovt nok trivedes i de engelske kolonier i Sydøstasien. I starten af 1900-tallet skiftede centrum for det globale gummi marked fra Sydamerika til de asiatiske lande Malaysia, Singapore og Sri Lanka.
Industrialisering:
I starten blev gummiet brugt til at lave viskelæder. Herefter fandt man hurtigt brug for det, til at lave gummikrukker, der blev brugt til transport af vin. Man fandt også på at lave fleksible rør, samt vandtæt fodtøj - også kendt som gummistøvler. Naturgummi laves ved koagulere latexen, som produceres af, og tappes fra, gummitræer (Hevea Brasiliensis). Latex råmaterialet tappes fra gummitræerne og hvert gummitræ kan afgive latex i cirka 25 år, hvorefter det fældes og bliver erstattet af et nyplantet træ.
I 1830'erne fandt Charles Goodyear ud af at forbedre gummiet fra dens naturlige tilstand, med en proces, der kaldes vulkanisering. En proces hvor naturgummi behandles under varme og tryk, for at forbedre sin elasticitet og for at øge sin styrke og hårdhed. Når gummiet er vulkaniseret, bliver det i stand til at modstå høj varme og tryk. Pludselig gav anvendelse af gummi helt nye muligheder - snart blev der produceret dæk til cykler og biler, slanger, skosåler og remme - og det var en stor del af den industrielle revolution. Charles Goodyear beskrives som opfinderen af den proces, der gjorde gummi anvendeligt i den industrielle verden.
Den moderne verden:
Gummilegetøj var tidligere selvskrevet i de danske børnefamiliers hjem. Legetøjet var blødt og fleksibelt, og det kunne ikke skade nogen, uanset hvor hårdt det blev kastet med. Børn kunne vride det, trække i det, fordreje det - men legetøjet ville altid vende tilbage til dets oprindelige form. Sådan var de elastiske egenskaber for legetøj af naturgummi. Igennem de sidste 50 år sådan cirka, har legetøjsproducenterne lavet mere og mere legetøj af plastik og gået væk fra brugen af naturligt gummi, som havde og stadig har følgende kvaliteter:
- Det er et materiale, der er naturligt, fremstillet af latex, høstet fra gummitræer.
- Det er et meget blødt og fleksibelt materiale, der er sikkert for børns leg.
- Det har naturlige egenskaber af elasticitet uden tilsætning af giftige kemikalier.
- Det er et bæredygtigt materiale.
(når en gummitræ stopper med at producere latex, erstattes det af et nyt ungt træ)
Naturgummi er miljøvenligt, da naturgummi produkter har en minimal indvirkning på miljøet. Dette er gennem alle faser af gummiets livscyklus - høst, produktion, genbrug, og så videre. Naturgummi kan med stor sikkerhed bruges til legetøj, til små børn, grundet de bløde, fleksible, naturlige egenskaber, der gør det optimalt til leg og læring. Over de seneste 10 år er flere og flere legetøjsproducenter begyndt at vende tilbage til produktion af legetøj med naturgummi og børnene har genopdaget kvaliteter og fordele ved legetøj produceret af naturgummi. Både forældre og børn værdsætter de naturlige kvaliteter i naturgummi, der bidrager til en mere sikker og grønnere verden. Se her hvordan gummidyrene fra Green Rubber Toys produceres...
Anbefaling:
Hos Legebyen.dk kan vi godt lide miljøvenlige produkter af naturgummi og gummitræer og derfor vil vi gerne anbefale de spændende og bløde legetøjsdyr fra Green Rubber Toys, som er produceret af naturgummi fra gummitræer og håndmalet med maling uden giftstoffer. Vi har også de solide træbiler fra Wonderworld i vores sortiment. Bilerne laves af træ, fra de fældede ældre gummitræer og dækkene produceret af naturgummi. Køretøjerne males efterfølgende med vandbaseret maling uden giftstoffer.
Køb eksempelvis en Monstertruck fra Wonderworld. Træbilen er lavet af gummitræ fra naturgummiproduktion. Når træerne ikke længere kan afgive latex, så bliver træet fældet og erstattet med et nyt træ. Det fældede "'ældre" træ bruges også i produktionen af legetøj. Hjulene er lavet af naturgummi.
Køb eksempelvis en Spækhugger fra Green Rubber Toys. Gummidyret er produceret af naturgummi fra gummitræer og kan bøjes og strækkes og er blød og sjov at lege med. Hvalen er håndmalet, med maling uden giftstoffer, på en fabrik med ordnede forhold i Malaysia. Læs mere på Green Rubber Toys hjemmeside.