Kitty Kat spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 4 år | Spillere: For 2 - 4 deltagere | Spilletid: Ca. 15 min | Antal: 1 spil i æske.

"Mateo har været meget underholdt i selskab med Kitty Kat børnespillet, og kærligheden for katte har kun vokset sig endnu størrer. I takt med at vi dagligt har fundet spillet frem, har Mateo nu udvalgt sin favorit killing, som er den killing han vil spille med hver gang. Kitty Kat børnespillet er et ukompliceret spil - hvor hverdagens jag sættes på pause - og familiehyggen kan få lov til at blomstre. Kitty Kat børnespillet er et ekstremt underholdende børnespil, hvor kombinationen af - sjove katteøjne og søde killinger - gør spillet til en sand fornøjelse at finde frem, igen og igen..."

En spilanmeldelse af Kitty Kat

Kattekillingerne skal sove - men det vil de ikke, de vil hellere lege. Dit job er at hjælpe de små kattekillinger med at hoppe rundt, lege med garnnøgler, og løbe om kamp hele vejen hen til kattekurven.

Det er historien vi bliver introduceret for, ligeså snart Kitty Kat børnespillet står foran os på spisebordet. I selskab med vores søn, Mateo, som er 3 år gammel - skal vi hjælpe de små kattekillinger, forbi deres skrappe kattemødre, uden de opdager os!

Vi er altid klar på en udfordring - lad spillet begynde..

Det praktiske om Kitty Kat spillet

Kitty Kat børnespillet er anbefalet fra + 4 år, og er for 2 - 4 deltagere. Ét spil tager omkring 15 minutter at gennemfører.

Spillet indeholder:

  • 4 killinger
  • 9 kattemødre
  • 18 katteøjne
  • 1 kurv
  • 2 terninger med farver
  • 11 ruller garn

Alle komponenterne i spillet er produceret i træ, og ligger derfor rigtig godt på bordet.

Spillevejledningen der følger med til spillet er på dansk, og meget nem at forstå. Kitty Kat børnespillet er super enkelt - hvilket gør, at man hurtigt kan gå i gang, med at spille spillet.

Kitty Kat børnespillet var nomineret til årets børnespil ved Guldbrikken i 2020.

Sådan spiller man Kitty Kat børnespillet

Kitty Kat børnespillet er et simpelt spil, som med garanti vil underholde de mindste i familien.

Til at starte med fordeles de 18 katteøjne ud på alle kattemødrene. Det ene øje skal være blankt nedenunder, det andet øje skal være med en killing nedenunder. Garnnøglerne placeres rundt om kattemødrene, og hver deltager finder deres killing frem. Killingerne placeres i kurven, som fungere som start-feltet.

Den yngste deltager starter, og slår med begge terninger. Terningerne viser ikke tal, de viser farver. Kombinationen af farver som terningerne viser, bestemmer hvilken kattemor, killingen skal “forbi”. Deltageren løfter et øje - er øjet blankt rykker killingen videre til næste garnnøgle - er der derimod en killing under øjet, er det næste deltagers tur.

Den deltager der først får sin killing forbi alle 11 garnnøgler, kan kalde sig; vinder af spillet.

Vores oplevelse med Kitty Kat børnespillet

Kitty Kat børnespillet havde allerede fanget Mateos interesse, inden vi havde åbnet spillet. Mateo holder meget af dyr, og specielt katte er han rigtig glade for. Vi har selv en kat herhjemme, og hun forkæles (til tider) med liiidt for mange godbidder.

Da vi åbnede spilæsken var der rigtig mange katte at få øje på, og vi begyndte hurtigt at snakke om de mange farver. Terningen var fyldt med forskellige farver, garnnøglerne havde forskellige farver, killingerne, og kattemødrene var også fyldt med farver. Vi fik derfor lang tid til at gå med at snakke om de forskellige farver, og de søde katte.

Vi placerede alle kattemødrene i midten, og sørgede for at placere ét øje der var blankt, og ét øje med en killing på. Mateo ville rigtig gerne hjælpe med at sætte øjnene på kattemødrene, og det fik han selvfølgelig lov til. Garnnøglerne blev lagt rundt om alle kattemødrene, og vi var nu klar til at starte spillet. Det er rigtig dejligt at Mateo kan være med
til at “klargøre” spillet.

Mateo valgte hurtigt sin killing, og startede med at slå med terningerne. Mateo fandt hurtigt frem til kattemoren, det havde farvekombinationen som terningerne viste. Øv, Mateo trak det forkerte øje! Det var blevet mors tur, og hun trak også det forkerte øje - til stor glæde for Mateo.

Mateo endte med at vinde den første runde, med mor lige i hælene. Mateo ville gerne spille et spil mere, og vi gik hurtigt i gang med en ny runde. Imens vi spillede Kitty Kat børnespillet havde vi gode snakke om de forskellige farver, katte, og killingernes mødre.

Vores vurdering af Kitty Kat børnespillet

Mateo har været meget underholdt i selskab med Kitty Kat børnespillet, og kærligheden for katte har kun vokset sig endnu størrer. I takt med at vi dagligt har fundet spillet frem, har Mateo nu udvalgt sin favorit killing, som er den killing han vil spille med hver gang.

Kitty Kat børnespillet er et ukompliceret spil - hvor hverdagens jag sættes på pause - og familiehyggen kan få lov til at blomstre. Kitty Kat børnespillet er et ekstremt underholdende børnespil, hvor kombinationen af - sjove katteøjne og søde killinger - gør spillet til en sand fornøjelse at finde frem, igen og igen.

- Camilla Jakobsen

Læs også spilanmeldelsen af Safariskolen

Læs også spilanmeldelsen af Little Red Riding Hood

Læs også spilanmeldelsen af Ruff´s hundehus

Anmeldelse af spilCategory_anmeldelse af spilSpilbræt

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris719,96 kr Normalpris799,95 kr
På lager
Se varen