At samtale om død og sorg kan være en stor udfordring, særligt som pårørende eller ven. Men døden er en uundgåelig del af livet og netop derfor giver det mening at tale om den.
LIVET OG DØDEN er et sæt samtalekort som berør glæden og smerten ved livet. Spørgsmålene imødekommer de svære samtaler der er gode at tage for alle, særligt når døden kommer helt tæt på. Stil spørgsmål som: Hvad vil du gerne huskes for? Har døden været tæt på i dit liv? Hvilke relationer i dit liv har gjort at du er vokset som menneske?
Værd at videSamtalespillet er udviklet af foredragsholder Frederik Svinth, ekspert i fællesskab og samtalekultur i samarbejde med Landsforeningen Liv & Død.
Spillet kan både spilles af to personer eller en hel gruppe.
Spillet består af 55 kort med 110 spørgsmål og 1 regelkort.
Sådan spiller I...
På hvert kort er der to spørgsmål. En spiller trækker et kort. Spilleren bestemmer dernæst selv, hvem der skal svare og hvilket af de to spørgsmål, der skal i spil.
Imens en spiller fortæller og svarer på spørgsmålet, må de andre spillere gerne spørge ind til det som fortælles, men det er med den fortællende spiller i fokus. Det er vigtigt, at man ikke overtager snakken, men gør en dyd ud af at lytte, når der fortælles.
Når spilleren er færdig med at svare, trækkes et nyt kort og turen går videre. Hvem der er den næste spiller i rækken, bestemmes af den spiller, der lige har været fortæller.
Eksempler på spørgsmål
- Hvad er livskvalitet for dig?
- Hvordan kan vi leve et meningsfuldt liv når vi ved, at det vil ende en dag?
- Hvad tror du man kan gøre, for at det bliver lettere at tale om sorg?
- Hvad vil du gerne have folk siger om dig, efter du er død?
- Fortæl om dit første møde med døden.
Specifikationer
Mærke: SNAK spil
Tema: Livet og døden.
Materiale: Pap
Spillere: For 2 til 6 deltagere.
Spilletid: Fra 1 - 5 timer.
Alder: Anbefales fra 12 år.
Antal: 1 æske med 55 med 110 spørgsmål og 1 regelkort.
Illustrationer: Signe Bagger