Samtaledugen med dansk tema har fokus på sprog og bogstaver. På dugen findes spændende figurer i mange farver og samtaledugen inspirerer til snakke om hverdags emner, som mange institutioner arbejder med til daglig
OBS: INSPIRATIONSHÆFTE MEDFØLGER .
Eksempler på emner på dugen: - Bogstaver - store og små - Humør - At være en god ven - Vejr og årstider - Påklædning - Tidsforståelse
Danskdugen anbefales til førskolebørn fra 5 år.
Danskdugen lægger op til, at I allerede tidligt kan arbejde med bogstavers udformning og lyde, med børn, hvor leg og undersøgelse er væsentlige elementer.
På samtaledugen finder I alfabetet med både store og små bogstaver, og børnene kan eksempelvis bruge modellervoks ovenpå bogstaverne og på denne måde lege med bogstavernes form.
I kan tale om, hvad tegningerne ved siden af bogstaverne mon forestiller - og nogle af børnene kan måske selv spotte sammenhængen.
FØLELSER & HUMØR: Som på vores andre duge er der også på danskdugen flere tegninger af børn i forskellige situationer sammen. Det handler om, at vi vægter sociale og faglige kompetencer lige højt. Og lige så godt og vigtigt det er at tale om bogstaverne, lige så vigtigt er det at tale med vores børn om, hvordan vi agerer mennesker imellem: Hvordan vi eksempelvis påvirker hinanden, og hvordan vi aflæser hinanden.
Forskning viser, at børn, som er gode til at mærke og forstå deres egne og andres følelser og som evner at reagere hensigtsmæssigt på dem, klarer sig langt bedre gennem tilværelsen.
At være i stand til at kunne kommunikere med andre om egne og andres følelser er et vigtigt skridt på vejen: Det er i mange situationer en fordel at kunne aflæse og forstå andres følelser og kunne interagere hensigtsmæssigt med andre - uanset eget humør.
Har I talt med børnene om det at kunne genkende og forholde sig til følelser i "fredstid", får børnene gode redskaber til at kunne håndtere situationer, hvor det både kan være vigtigt at kontrollere sine egne følelser og udbrud - og forstå andres.
Danskdugens illustrationer sætter fokus på kropssprog og følelser, som børnene kender og dermed kan forholde sig til. På én af illustrationerne står en dreng og en pige og griner sammen. I baggrunden sidder en pige og ser trist ud. De fleste børn vil kunne genkende følelsen af at være ked af det og føle sig udenfor, når andre leger eller har det sjovt - og man måske ikke må være med. At have et sprog for de følelser, som er på spil hér kan være en stor hjælp til at tackle lignende situationer, som opstår i børnenes hverdag.
Humørbarometeret er en hjælp til at tale om børnenes konkrete humør. Måske har I en formiddagssamling, hvor det enkelte barn kan fortælle, hvor han eller hun er på barometeret? Hvis I gør det til en vane at sætte ord på, hvordan man har det, bliver børnene mere bevidste om både deres eget og andres humør - og måske på, hvordan man som kammerat kan hjælpe hinanden til at komme i bedre humør. Og sandsynligvis vil børnene og I kunne mærke, at evnen til at sætte ord på humør og følelser ofte vil have virkning som en ventil...
STOR SUCCES: Når samtaledugene er blevet så stor en succes ude i institutionerne, skyldes det et væsentligt faktum! Samtlige samtaleduge er udviklet på baggrund af ønsker og inspiration fra pædagoger og lærere, der har hjulpet med produktudviklingen. Hermed sikrer man, at samtaledugene er tilpasset dén virkelighed og hverdag, som både børn og voksne færdes i, rundt omkring på landets institutioner og skoler.
MÅL: Samtaledugen måler: 250 x 140 cm. (motivet er vist to gange og dugen kan derfor klippes op i to duge på 125 x 140 cm)
MILJØ: Vores samtaleduge overholder EU's kemikalielovgivning REACH og er 100% fri for skadelige ftalater.
Samtaledugene er desuden certificeret, så de overholder EU standarden for legetøj til børn (EN71-3).
OBS: Vær opmærksom på, at madvarer med stærke farver, tusch, maling og andet der farver kraftigt, kan smitte af på dugen ved brug. For at øge dugens holdbarhed og undgå misfarvning fra mad, anbefaler vi at lægge en klar folie over dugen.
Vi foreslår følgende produkter
Fragt fra 39,- kr.
Få gratis levering ved køb over 499,- kr.
365 dages fortrydelsesret
Nem returnering af dine varer.
1-2 hverdages levering
Vi gør hvad vi kan for at levere dit køb, hurtigt!